Betingelser og vilkår hos Viptel

Generelt

Vilkår for oprettelse af abonnement hos Viptel A/S via www.viptel.dk (herefter Viptel)

En aftale om Viptel IP Telefoni omfatter tilslutning til Viptels datacenter med adgang til grundlæggende telefonitjenester og dertil hørende serviceydelser. Der kan endvidere abonneres på særlige serviceydelser.
IP Telefoni kræver en internettilslutning.
En aftale om Viptel mobiltelefoni omfatter tilslutning via TDC’s mobilnet.

Viptel udbyder IP-telefoni (bredbåndstelefoni) som forudbetalt tjeneste. Det betyder, at kunden indbetaler et beløb til en konto, før man kan ringe. Inden et opkald stilles igennem til telenettet, kontrollerer Viptel, at der er penge til opkaldet. Viptel begrænser også længden af opkaldet, så der er dækning på kontoen.

Kunder, der betaler via Betalingsservice, henvises til punktet Betalingsservice.
 

Kundeoplysninger

Viptel behandler dine informationer fortroligt og med den højeste grad af sikkerhed. Dine personlige oplysninger er ikke tilgængelige for uvedkommende.

Hvis du fortryder dit køb, kan du inden 14 dage tilbageføre betalingen.
Udover de oplysninger, du finder på Viptels hjemmeside, kan du få gode råd og læse om sikkerhed ved handel over Internettet på www.forbrug.dk

Som kunde hos Viptel har du altid de rettigheder, som fremgår af Forbrugerrådets regler. Hvis et køb henvises til Forbrugerrådets Klagenævn, retter vi os altid efter nævnets anbefaling.

 

Registreringspolitik

Når du bliver oprettet som kunde hos Viptel bliver dine stamoplysninger gemt i vores database. Det drejer sig om dit navn, adresse, e-mail, dit Viptel telefonnummer samt det kodeord, du har valgt. Disse oplysninger gemmes så længe, du er kunde hos Viptel. Viptel har ifølge bogføringsloven pligt til at gemme alle køb af varer og tjenesteydelser i 5 år. Du har som kunde hos os til enhver tid ret til at få indsigt i de registrerede oplysninger. Vi logger/gemmer IKKE Dankortoplysninger, dvs. kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre.

Alle oplysninger, som du opgiver, når du bliver kunde hos Viptel, er fortrolige og vil på ingen måde blive misbrugt eller overgivet til tredjepart. Dog kan myndighederne, herunder politiet, pålægge Viptel at videregive personlige oplysninger m.v.

GDPR / Databehandleraftale
Din sikkerhed er vigtig for os, derfor arbejder vi hele tiden på at beskytte dine personoplysninger bedst muligt.
Den nye persondataforordning træder i kraft den 25. maj 2018 og gælder ikke kun for Viptel, men for alle virksomheder og organisationer.
Du kan læse mere om vores Databehandleraftale her: ViptelDatabehandleraftale.pdf

Al aktivitet på www.viptel.dk registreres automatisk anonymt i logfiler. Disse logfilers indhold bliver brugt til statistik, f.eks. antal besøgende pr. dag, time m.v.

Viptels hjemmeside benytter sig af cookies. Det er tekst-filer, som gemmes på din maskine, og kun kan læses af den hjemmeside, der har lavet den. Formålet med cookies er at huske/gemme din login status. Den indeholder ikke dit brugernavn eller kodeord, men blot en kodet besked om, at du er logget ind.
Derudover bruges cookies også med det formål at skåne dig for unødige pop-up vinduer. Disse cookies er tidsbegrænsede og bliver derfor automatisk slettet af browseren efter kort tid.

Du kan se dine rettigheder angående registrering af personlige oplysninger på www.datatilsynet.dk

Priser

Oprettelsesgebyr og samtaleafgifter kan ses på www.viptel.dk

Der tages forbehold for prisændringer på ydelser samt minuttakster.
Viptel opfordrer til jævnlig at tjekke opkaldspriser til udlandet, da disse ofte ændrer sig.

Betaling

Betaling er altid forud og via de mulige betalingskort eller betalingsløsninger på www.viptel.dk

Kunder, der betaler via Betalingsservice, henvises til punktet Betalingsservice længere nede.

Betalinger pålægges samme transaktionsgebyr, som Viptel bliver pålagt af Betalingskortselskaberne, således:
 

Abonnementsbetaling

Abonnementsordning mellem kunden og Viptel er hvor kunden automatisk betaler og fornyer sit abonnement. Beløb, som kunden skal betale i henhold til abonnementsordningen trækkes løbende fra kundens konto hos Viptel. Kunden er ved løbende indbetaling til kontoen forpligtet til at sørge for, at saldoen på kontoen altid er positiv.

Betaling
Kunder, der betaler via Betalingsservice, henvises til punktet Betalingsservice.

Ved oprettelse til abonnementsordningen hos Viptel accepterer du, at der oprettes en betalingsaftale, og at Viptel trækker betalingen automatisk fra dit betalingskort. Vi sender en kvittering på e-mail for alle betalinger.

Vi fornyer dit abonnement og trækker beløbet fra dit kreditkort den første dag i abonnementsperioden. Efter godkendt betaling vil du via e-mail få tilsendt en kvittering på det indbetalte beløb. Hvis betalingen og dermed fornyelsen af dit abonnement fejler (kort udløbet, inddraget eller lign.) vil du få besked via e-mail. Derefter vil du have 8 dage til at gennemføre betalingen, før vi spærrer for din brug af abonnementet. I e-mailen vil der stå, hvorledes du gennemfører betalingen ved at angive nye betalingsoplysninger i din administration og dermed kan fortsætte dit abonnement.

Sikkerhed
Dine betalinger er sikre hos Viptel. Vi anvender betalingssystemet ePay, som er sikkerhedsgodkendt af Nets (tidligere PBS) og som løbende gennemgår IT-revison af et sikkerhedsfirma (se mere om ePay - Dit Online Betalingssystem på www.ePay.dk).

Vi anvender SSL-kryptering af de data, der sendes over nettet, og dermed er Dankortbetaling/kreditkortbetaling hos os lige så sikkert som i enhver anden fysisk forretning.

Kvittering
Du kan til enhver tid se og redigerer dine registreringsoplysninger på minkonto.viptel.dk. Første gang du opretter en betaling på Viptel får du en kvittering på skærmen, som vi opfordrer dig til at gemme eller udskrive. Når denne kvittering kommer til syne, er du sikker på, at vi har registreret dit abonnement samt betalingsoplysninger.

Abonnementet gælder i den angivende periode, og vi trækker automatisk en abonnementsbetaling, indtil du opsiger abonnementet. Du får en kvittering på alle betalinger sendt via e-mail.

Ændring af dit abonnement
Du kan rette/ændre dit abonnement i din administration til betalingssystemet. Ved at gøre dette ophører den abonnementsbetaling, du har oprettet. Hvis du ønsker at fortsætte dit medlemskab med et andet abonnement, skal du oprette en ny abonnementsbetaling.

Sikkerhed ved betaling med kreditkort

Viptel behandler dine informationer fortroligt og med en høj grad af sikkerhed.

Betaling med kreditkort til Viptel sker i samarbejde med Nets (tidligere PBS), Pengeinstitutternes Betalings Service. Kortnummer og udløbsdato sendes i krypteret form til Nets (tidligere PBS) ved hjælp af "SSL" (Secure Socket Layer). Oplysningerne gemmes ikke af Viptel

Sker der uretmæssigheder med hensyn til transaktioner på dit Dankort, er du beskyttet ved lovgivningen.

Betalingsservice (Nets - tidligere PBS aftale)

Med Betalingsservice undgår du girokort og checks. Overførsler via Betalingsservice, vil lette dig for administratiove opgaver og give dig direkte besparelser. Der opkræves et mindre gebyr på DKK 9,75 inklusiv moms, som dækker omkostninger til Nets og Viptel.

En Betalingsservice aftale med Viptel giver en række fordele både for dig og Viptel:

  • Altid betaling sidste rettidige betalingsdag.
  • Din indbetaling registreres automatisk, korrekt og med det samme. Det er vigtigt for dig og praktisk for Viptel.
  • Ingen irriterende rentetilskrivning og påmindelses– eller rykkerbreve.
  • Du bestemmer fortsat over betalingen – kan tilbagetrækkes, hvis det ønskes.
  • Du undgår at betale indbetalingsgebyr til bank eller posthus.
  • Nets (tidligere PBS) aftalen er en frivillig ordning, der kan opsiges når som helst.

Sådan fungerer Betalingsservice aftalen
Forud for hver indbetaling vil der af kontoudtoget fra Viptel fremgå hvor meget, der vil blive hævet på din konto, og hvornår. Du kan fortryde din indbetaling ved, indenfor 2 dage, at henvende dig til dit pengeinstitut og tilbagekalde din indbetaling.

Sådan bliver du tilmeldt
Ordningen kan benyttes så længe du blot har en konto i et pengeinstitut. Ønsker du at deltage i denne ordning, beder vi dig om at udfylde de nødvendige og relevante oplysninger online. Det sker som en del af dit bestillingsforløb, hvis du vælger Nets (tidligere PBS) som betalingsform. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på 46 949 949.

Oprettelse

Kunden udfylder en bestillings formular på Viptels hjemmeside. Oprettelsen sker elektronisk. Kunden modtager herefter en e-mail med oplysninger om indgået abonnement.

Selve abonnementet bliver først sat i drift, når Viptel har godkendt de indtastede oplysninger. Tildeling af det valgte telefonnummer sker, når kundens forudbetaling er registreret.

Viptel kan uden ansvar overfor kunden være påtvunget til at ændre en kundes telefonnummer i ganske særlige tilfælde.

Viptel forbeholder sig ret til uden begrundelse at nægte oprettelse af en abonnent.

Fortrydelsesret

Hvis du mod forventning har fortrudt dit valg af Viptel og vores produkt, har du 14 dages fortrydelsesret på købt hardware hos Viptel. Oprettelsesgebyr, abonnementsydelser samt køb af ekstra telefonnummer og taletid, er der ikke retur og fortrydelsesret på. Her der er tale om ydelser, der er tilpasset dig alene. Udløber din fortrydelsesret på en søndag, helligdag eller Grundlovsdag, forlænges din returret til den førstkommende hverdag. Når vi har modtaget varen retur i original ubrudt emballage, vil vi tilbageføre det fulde beløb for varen til din konto. Der vil ikke blive returneret betaling for fragt omkostninger.

Specielt ved flytning af telefonnummer

Ved bestilling og betaling af overførsel af et telefonnummer fra en anden udbyder, stopper din frist til at fortryde aftalen, når Viptel går i gang med at udføre bestillingen. Det skyldes, at vi laver en vare/ydelse tilpasset dig alene.

I forbindelse med flytning af et eksisterende telefonnummer fra den nuværende leverandør over til Viptel, er det muligt at ringe ud via Viptel abonnementet, så snart flytningen er påbegyndt. Det er med andre ord muligt at bruge Viptel med det samme, når du ringer til andre. Det er til gengæld ikke muligt for andre at ringe ind til telefonummeret, før flytningen er endeligt gennemført. Dato for endelig flytning, afhænger af opsigelsesperioden hos den gamle leverandør.

Læs mere om dine rettigheder ved fjernsalg på www.forbrug.dk

Reklamation

Hvis du modtager en forkert vare, retter vi fejlen hurtigst muligt. Kontakt os straks via kundeservice på Viptels hjemmeside. Viptel fremsender omgående en ny vare til dig, når vi har modtaget den forkerte vare retur. Send venligst varen retur med Post Danmark og husk at vedlægge en kopi af din faktura. Dine udgifter vedr. forsendelse refunderes direkte til dig via tilbagebetaling på din konto.

Reklamationsret

Alle vore varer er omfattet af den danske købelov. Vi yder mindst 2 års reklamationsret på alle fysiske produkter købt hos Viptel.

Skulle varen mod forventning gå i stykker under garantiperioden inden for de først 6 måneder, repareres eller ombyttes varen vederlagsfrit.

Vi dækker ikke ved lynnedslag, oversvømmelse mv. skade på varen, som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af garantien.
Varer, der ikke er omfattet af garantiperioden og/eller modtages uden forsvarlig og original emballage, vil blive omemballeret. Der vil blive opkrævet et beløb svarende til Viptels udgifter til nødvendig og forsvarlig emballering.

Leveringstid

Vores normale leveringstid beregnes til 1-3 hverdage, efter at du har modtaget ordrebekræftelsen. Hvis du bestiller en vare, som midlertidigt er udsolgt, vil du blive informeret via din e-mail, med oplysning om leveringstidspunkt.
Det skal bemærkes, at beløbet for varen ikke trækkes fra dit betalingskort før på det tidspunkt, hvor varen afsendes fra Viptel.
Ønskes varen ikke grundet forlænget leveringstid/restordre, har du mulighed for at afbestille varen via henvendelse til Viptels kundeservice.

Transport

Alle fysiske forsendelser fra Viptel til din adresse er forsikrede mod transportskade og bortkomst. Er uheldet ude, og din vare er beskadiget ved modtagelsen, skal dette meddeles Viptel øjeblikkeligt og senest 5 dage fra modtagelsen. Emballagen og varer returneres til os efter aftale, og vi sørger for, at du modtager en erstatningsvare hurtigst muligt.
Hvis du ikke har modtaget din bestilling inden for 7 hverdage, og du ikke har hørt fra Post Danmark / GLS eller Viptel med begrundelse herfor, tag da kontakt til Viptel.

Gyldighedsperiode

Dit telefonnummer er aktivt i 6 måneder (180 dage) regnet fra det tidspunkt, hvor der sidst har været forbrug på kontoen.
Når der er 30 dage til gyldighedsperiodens udløb, modtager du en e-mail. Du vil ligeledes modtage en e-mail 4 dage før gyldighedsperiodens udløb.

Når gyldighedsperioden er udløbet, lukkes telefonnummeret og taletidskontoen. 14 dage efter gyldighedsperiodens udløb kan den resterende saldo, mod et gebyr på DKK 50,- udbetales eller overføres til et andet Viptel nummer.

Genåbning

Genåbning af et udløbet Viptel nummer kan foretages indtil 14 dage efter gyldighedsperiodens udløb mod et gebyr på DKK 199,- Efter udløbet af de 14 dage er det ikke længere muligt at genoprette nummeret.

Opsigelse af abonnementer og serviceydelser

Der er flg. opsigeslesvarsler hos Viptel:

  • Ved opsigelse af PBX er opsigelsesvarsel løbende måned
  • Ved opsigelse af udenlandske telefonnumre er der 6 måneders binding, herefter opsigelse løbende måned + 30 dage
  • Andre produktet kan opsiges med øjeblikkelig virkning

Viptel kan ophæve et abonnement med samme varsel.
I tilfælde af manglende betaling eller misbrug kan Viptel ophæve et abonnement uden varsel og kræve betaling til dækning af evt. misbrug og udgifter, dog min. DKK 50,00.

Restsaldo fra din konto som overstiger DKK 50,00 udbetales efter lukning af abonnement.
En restsaldo kan også overføres til et andet nummer på din konto uden gebyr.

Ændring af priser og vilkår

Viptel kan varsle ændringer i priser og vilkår med 30 dages varsel. Ændringer bliver bragt på www.viptel.dk og sendt til den e-mail adresse, du har oplyst ved tilmelding til Viptel.

Sker der ændringer, som kun er til din fordel, kan de træde i kraft uden varsel.

Tilfælde af tvister

Hvis kunden og Viptel ikke indbyrdes kan løse en tvist, kan der klages til IT- og Telestyrelsen, som vil behandle klagen eller sende den til rette myndighed. Tvister kan indbringes for de almindelige domstole efter gældende regler.
Værneting ved indbringelse af tvist for domstolene vil altid være Viptels hjemsted, Herning Kommune.

Force majeure

Viptel fraskriver sig ethvert ansvar for mulige konsekvenser af evt. svigtende eller mangelfuld levering af telefoni for kunden eller andre.

Øvrige oplysninger

Du kan få et overblik over lovgivningen om telefoni i Danmark via erhvervsstyrelsens hjemmeside klik her.

Bliv kunde hos Viptel

Fordele med Viptel:

  • Billigt
  • Nemt og hurtigt
  • God kundeservice

Få råd og svar af Jakob
Klik her for at bestille et opkald
Bliv ringet op af kundeservice

Bestil et gratis opkald - vi kontakter dig hurtigst muligt.

NB! Din indtastning sendes til os, men gemmes ikke yderligere.

* skal udfyldes.